Har du en datter eller søn, som snart skal konfirmeres? Så betyder det også, at du allerede i god tid kan komme i gang med forberedelserne – naturligvis sammen med den kommende konfirmand.
Der er mange ting, der skal på plads inden den store dag – faktisk så mange ting, at det næsten kan virke lidt uoverskueligt at få det hele klar i rette tid. Men herunder kan du altså få lidt inspiration til, hvad det er vigtigt at komme i gang med hurtigt. Så se med her!
Det rigtige outfit
En af de vigtigste forberedelser til konfirmationen – i hvert fald for selve konfirmanden – må nok være outfittet, som de skal have på i kirken og til konfirmationsfesten. Det er en mulighed for at se lidt finere ud, end man normalt gør, men det er også en stor dag, så man vil også være sikker på, at man vælger det helt rigtige sæt tøj.
Det plejer at være sådan, at pigerne bærer en eller anden form for hvidt tøj – det kan så være alt fra en hvid buksedragt til en smuk, hvid blondekjole. Drenge plejer derimod at tage en form for jakkesæt eller skjorte på – i hvert fald noget der er lidt mere formelt. Men ellers har man rig mulighed for at udtrykke noget personlig og stil med sit outfit.
En god lokation
Når det kommer til mere praktiske ting i planlægningen, så er det en god ide, at man allerede tidligt finder et sted, hvor konfirmationsfesten kan blive holdt. Typisk vælger man en form for forsamlingshus, men hvis man gerne vil være lidt ekstra, så kan man jo holde det på et god eller slot. I kan eksempelvis kigge på at holde konfirmation på Skrøbelev Gods, som altså ligger på Langeland – det er i hvert fald en rigtig fin mulighed, hvis I kommer fra enten Langeland eller Fyn.
En lækker menu
Når I har fundet en lokation, så er det også meget passende, at I begynder at kigge lidt på en menu, som gæsterne kan sidde og nyde. Hvis I eksempelvis vælger at holde konfirmationen på et gods eller en restaurant, vil det næsten med sikkerhed være mulighed for, at de også kan lave maden. Ellers må I finde på en løsning med et cateringfirma. Der er heldigvis rigtig mange fine muligheder for at få serveret lækker mad til konfirmationen.