Historien om mine tatoveringer

Det er blevet til en del tatoveringer med tiden. Jeg har faktisk 12 i alt, men der er stadig plads til nogle flere…

For mig er tatoveringer en måde at huske gode oplevelser på, hver tatovering er et lille minde, der gør at jeg aldrig glemmer lige det der skete i mit liv på det tidspunkt, hvor jeg fik blækket ind under huden.

Det er fem år siden jeg fik min allerførste tattoo, det var en lille rose på skulderen, der mindede mig om min mormor. Ikke så opfindsomt måske, men jeg var også kun atten år og er heldigvis stadigvæk helt vild med den.

Jeg vidste allerede den gang, at det ikke skulle være den eneste og tog en fast beslutning om, at jeg altid ville tatoveres af professionelle tatovører, der havde styr på hygiejnen og kunne deres kram. Det kan jeg kun anbefale, for det giver de flotteste resultater og man skal jo leve med dem resten af livet.

Tatoveringer forsvinder aldrig – heldigvis!

Rigtig mange spørger, om jeg ikke er bange for at fortryde mine tatoveringer når jeg bliver ældre, men jeg er ikke spor i tvivl om, at det kommer aldrig til at ske. Faktisk glæder jeg mig næsten til den dag, hvor jeg sidder i en gyngestol på plejehjemmet og kan fortælle om alle de dejlige ting og begivenheder, som hver enkelt tatovering handler om. For mig er det bedre end fotos, for jeg har mine tusser med mig alle steder og hele livet.

Foreløbig sidder mine tatoveringer steder der kan skjules med tøj, det er helt bevidst fordi jeg stadig læser og vil ikke have begrænsninger på jobmarkedet, den dag jeg er færdig. Den dag min karriere kører, så skal jeg rigtig give den gas og så vil jeg slet ikke bekymre mig et sekund omkring, hvad andre folk ser og synes om min tatoverede krop.