Category Archives: Tatovering

Sådan finder du det rette sted til din tattoo i København

Noget som alle tider har været en meget populær måde at udsmykke sig selv på har været og give sig selv en tatovering. Man markerer altså permanent et sted på kroppen og udsmykker det altså, som hvis man f.eks. gik med ørering eller halskæde. Det kan f.eks. være til minde om nogen, ens eget navn, navn på familie, en tegning man synes var sej eller noget helt andet, som bare er noget, man gerne vil have lavet en tatovering af, fordi det betød noget for en. Der er mange årsager til at få lavet en tatovering – alle er lige rigtige! Hvis du også har gået og overvejet dette, så har du sikkert også spekuleret i hvor du skal få din tattoo i København, hvis det er der du bor, men ved at følge nogle ret enkelte trin, så kan det godt lade sig gøre at finde det helt rette sted.

1En prisklasse du kan betale

Det første man kigger på er egentligt meget simpelt, men det er et ret godt krav, hvis du gerne vil nå nogle steder. Hvis ikke du har råd til en tatovering, så stopper jagten allerede der. Derfor er det vigtigt, at du finder et sted som arbejder i en prisklasse, hvor du faktisk har råd. Og hvis det er en stor tatovering på hele ryggen, så skal du altså ikke forvente, at du kan få det til en billig pris – meget arbejde koster også mere! Spar derfor op, så du har lidt at bruge af og har råd til at vælge og vrage de steder, som du finder relevante og som lever op til de andre krav, som du stiller.

Design og stil som du vil have

Det næste trin er, at hvert sted har som regel sine egen stil eller nogle ansatte, som er gode til forskellige ting. Derfor er det som regel en god idé at finde et sted, som er gode til at lave lige præcis den type, som du gerne vil have. Det skal altså være personer, som før har arbejdet med lige præcis denne slags tatovering og derfor ved, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres og hvilke ting der kan gå galt undervejs. På den måde er du sikret det bedste produkt, da du har folk, som er erfarne og ved hvad det er de laver, når de går i gang.

Et sted, som virker professionelt og sikkert

Selvom det ikke er nødvendigt at sige, så er det stadig en god idé at have med. Det er desværre ikke alle steder, hvor man kan få en tatovering, hvor hygiejne og sikkerhed er i top. Det er de færreste steder, hvor dette er tilfældet, men desværre findes de. Derfor er det en god idé lige at læse, hvad andre folk skriver om stedet og se, om de optræder professionelt og virker som et sted, man kan stole på. Det gælder uanset hvor man gør forretning i Danmark.

Historien om mine tatoveringer

Det er blevet til en del tatoveringer med tiden. Jeg har faktisk 12 i alt, men der er stadig plads til nogle flere…

For mig er tatoveringer en måde at huske gode oplevelser på, hver tatovering er et lille minde, der gør at jeg aldrig glemmer lige det der skete i mit liv på det tidspunkt, hvor jeg fik blækket ind under huden.

Det er fem år siden jeg fik min allerførste tattoo, det var en lille rose på skulderen, der mindede mig om min mormor. Ikke så opfindsomt måske, men jeg var også kun atten år og er heldigvis stadigvæk helt vild med den.

Jeg vidste allerede den gang, at det ikke skulle være den eneste og tog en fast beslutning om, at jeg altid ville tatoveres af professionelle tatovører, der havde styr på hygiejnen og kunne deres kram. Det kan jeg kun anbefale, for det giver de flotteste resultater og man skal jo leve med dem resten af livet.

Tatoveringer forsvinder aldrig – heldigvis!

Rigtig mange spørger, om jeg ikke er bange for at fortryde mine tatoveringer når jeg bliver ældre, men jeg er ikke spor i tvivl om, at det kommer aldrig til at ske. Faktisk glæder jeg mig næsten til den dag, hvor jeg sidder i en gyngestol på plejehjemmet og kan fortælle om alle de dejlige ting og begivenheder, som hver enkelt tatovering handler om. For mig er det bedre end fotos, for jeg har mine tusser med mig alle steder og hele livet.

Foreløbig sidder mine tatoveringer steder der kan skjules med tøj, det er helt bevidst fordi jeg stadig læser og vil ikke have begrænsninger på jobmarkedet, den dag jeg er færdig. Den dag min karriere kører, så skal jeg rigtig give den gas og så vil jeg slet ikke bekymre mig et sekund omkring, hvad andre folk ser og synes om min tatoverede krop.